mandag 28. mars 2011
DANMARK: Sjællendere med høy inntekt bruker private sykehus - hopper over ventelistene
Sjællændere springer hospitalskøen over
I hovedstadsområdet bliver op mod hver femte patient behandlet på privathospital, når den er gal med for eksempel knæ eller albue. Dermed skiller regionen sig ud fra resten af landet, hvor langt færre kan springe ventelisterne over.
Den skæve fordeling af privat betalte operationer fremgår af en kortlægning af samtlige 196.877 ortopædkirurgiske operationer i 2009 gennemført af Ugebrevet A4.
Tallene viser, at næsten hver femte patient i Solrød og Dragør kommuner modtager behandling på privathospital og betaler via forsikring eller af egen lomme.
Dramatiske forskelle
I Odder og Læsø er derimod kun tre ud af 100 operationer i bevægeapparatet udført på privathospital.
Professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Finn Diderichsen kalder de geografiske forskelle dramatiske.
- De afspejler, at adgangen til behandling i disse år skævvrides, så især de bedst uddannede højindkomstgrupper kommer foran i køen, siger han til A4.
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, tager forskellen meget alvorligt.
De rige løber med behandlingerne
- Vi har i flere år forsøgt at gøre opmærksom på, at det især er de bedst lønnede privatansatte, der har adgang til sundhedsforsikringer gennem jobbet, siger hun.
- Nu kan vi så konstatere, at det er de rige i hovedstadsområdet, der løber med behandlingerne, så der er tale om følgerne af mange års ulighed, tilføjer Sophie Hæstorp Andersen.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) erkender, at forsikringerne ikke er udbredt i alle brancher og virksomhedstyper, men finder ikke, at tallene giver anledning til bekymring.
• Les saken på Danmarks Radios sider ved å klikke her eller på overskriften
Abonner på:
Legg inn kommentarer (Atom)
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar